JUNIORHOLDET – FOR DIG DER ER MELLEM 11-15 ÅR

Spred dine vinger!

De eneste krav til dig, der gerne vil gå på Juniorholdet, er, at du er mellem 11 og 15 år, godt kan lide musicals og har lyst til at modtage undervisning i drama, dans og sang. 


På Juniorholdet vil du blive introduceret til musicalgenren og få træning i musicalens tre hoveddiscipliner drama, dans og sang. Du vil både modtage undervisning i de tre discipliner adskilt, men vi vil også blande elementerne, så vi både synger, danser og spiller skuespil på samme tid. Musicalfaget handler blandt andet om fusionen mellem drama, dans og sang, og det er lige netop dét, som vi i særlig grad dyrker på dette hold!


Juniorholdet handler om at afprøve grænser, lære mere om sig selv og samtidig blive en bedre holdspiller. Her vil du kunne møde andre musicalinteresserede unge, modtage ugentlig kvalificeret undervisning af et fast lærerteam og få en platform til at dyrke og dygtiggøre dig i din fritidsinteresse.



SANG

Sangundervisningen vil primært bestå af korsang. Til kor vil du sammen med resten af holdet få undervisning i at synge primært musicalsange i et fællesskab med andre. Du vil i løbet af året også få lov til at prøve kræfter med solosang, hvor du på tomandshånd med holdets faste sanglærer vil få træning i sangteknik og få mulighed for at prøve din stemme af på nye måder.

DRAMA

I drama vil du få undervisning i grundteknikker inden for skuespillerfaget med fokus på blandt andet karakterarbejde, tilstedeværelse, replikføring, rytme og fysisk teater. Meget af undervisningen vil også bestå af improvisationsøvelser, hvor du vil få prøvet nye grænser af og lære dig selv bedre at kende. Vi skal lege, grine og dumme os sammen.

DANS

I dans vil du blive præsenteret for forskellige former for musicaldans. Du vil også komme til at prøve kræfter med både contemporary, hip hop og street dance. I undervisningen arbejder vi derudover med kropslig bevidsthed og smidighed. Du vil både få undervisning i danseteknik samt blive introduceret for en hel masse forskellige koreografier.

Som en del af det at gå på Juniorholdet vil du skulle indgå i en afsluttende visning, hvortil dine forældre, venner osv. har mulighed for at komme ind og se, hvad du har lært i løbet af semesteret. 

Juniorholdet handler først og fremmest om at have det sjovt sammen med andre musicalglade unge! Vi har rammerne, underviserne og visionerne – vi mangler bare dig!